Forsiden | Web Design | Web Shop | DTP | Kurser | Video Redigering | Konkurrence | Profil | Kontakt

 Betingelser

Betingelser
for LimeFruit Design (Det med småt...)

§1 Gyldighed.

Disse vilkår er gældende mellem LimeFruit Design og enhver køber eller aftager af LimeFruit Designs produkter eller services, med mindre der foreligger anden skriftlig aftale parterne imellem.

§2 Påbegyndelse af opgaver.

LimeFruit Design kan til enhver tid fravælge at påtage sig hvilken som helst opgave af virksomhedsmæssige, personlige eller ideologiske årsager.

Der vil aldrig fra LimeFruit Designs side blive fremstillet produkter, i form af bannere eller hjemmesider, som efterfølgende kan anvendes til diskrimination af individer, virksomheder eller befolkningsgrupper, eller materiale som indeholder erotisk, pornografisk, racistisk eller yderligtgående budskaber.

§3 Betaling & Priser.

Stk. 1 - Moms
Alle oplyste priser er inklusiv moms.

Stk. 2 - Depositum
Ved bestilling af varer eller serviceydelser fra LimeFruit Design betales det samlede beløb som depositum og risikodækning før arbejdet påbegyndes.

Stk. 3 - Webdesign
a) Undtaget fra stk. 2 er udførelsen af webdesign, hvor der betales et depositum på 50% af den samlede projektpris. Hvis ikke en fast projektpris er aftalt betales der kr. 2.000,- i depositum. Om tilbagebetaling af depositum henvises til §3, stk. 5.

b) Når projektet er færdiggjort og accepteret af køber betales det resterende beløb, med mindre der foreligger en anden skriftlig aftale.

c) Ved udarbejdelse af webdesign indlægger LimeFruit Design et tilbagevisende link til LimeFruit Designs hjemmeside på kundens hjemmeside. Det kan enten være tekstbaseret eller baseret på et lille stykke grafik. Denne henvisning har stor reklameværdi for LimeFruit Design og er med til at sikre kundens lave priser. Ønsker kunden ikke at have et tilbagevisende link på sin nye hjemmeside kan det fjernes mod et gebyr på kr. 1.000,-

Vælger køber alligevel at fjerne dette link efter levering er sket, har LimeFruit Design ret til at opkræve de kr. 1.000,- samt et opkrævningsgebyr på kr. 100,- af køber.

Stk. 4 - Serviceaftale
Efter afsluttet projekt tilbyder LimeFruit Design at køberen kan oprette en serviceaftale, hvormed der kan udføres opdateringer af hjemmesidens indhold for en timepris på kun kr. 185,-. Aftalens længde varierer, men løber som minimum i 3 måneder ad gangen. Køber er ikke forpligtet til at anvende aftalen og kan frit anvende andre leverandører til opdatering af sin hjemmeside.

Stk. 5 - Tilbagebetaling af depositum
Lever de leverede produkter eller services ikke op til købers forventninger og kan LimeFruit Design ikke efterfølgende levere et produkt eller en service som opfylder købers forventninger eller hvad man normalt vil kunne forvente af et tilsvarende produkt til en tilsvarende pris, vil det samlede depositum blive tilbagebetalt uden omkostninger for kunden.

Stk. 6 - Betalingskanaler
Betaling kan ske som kontooverførsel til LimeFruit Designs bankkonto eller som udstedelse af check adresseret til LimeFruit Design. Nærmere information om dette vil blive givet til køber ved bestilling.

Stk. 7 - Ændring af priser
LimeFruit Design kan til enhver tid, uden forudgående varsel, ændre de oplyste priser, der efterfølgende vil være gældende for alle kommende bestillinger. Igangværende bestillinger vil derfor ikke blive berørt af eventuelle prisændringer undervejs.


§4 Behandling af personoplysninger.

LimeFruit Design respekterer dybt sine kunders og sine besøgendes privatliv. Ingen personoplysninger vil på noget tidspunkt blive videregivet, solgt eller overdraget til tredje part, eller blive anvendt til fremtidig markedsføring fra LimeFruit Designs side.

Se i øvrigt vores politik om fortrolighed.

§5 Ejerforhold

LimeFruit Design er et momsregistreret enkeltmandsfirma drevet og ejet af Brian Clasen. Alt arbejde udføres af Brian Clasen eller i tilfælde af større arbejdsopgaver også af freelance webdesignere udpeget af LimeFruit Design til at deltage i det pågældende projekt.

LimeFruit Design blev stiftet i 2004.

§6 Ansvarsfraskrivelse

LimeFruit Design fraskriver sig ethvert ansvar for enhver indirekte eller direkte skade på computersystemer, hjemmesider eller servere, som vores serviceydelser eller produkter måtte eller kunne mistænkes for at have fremkaldt i forbindelse med anvendelsen af vores produkter og serviceydelser.

Brian Clasen
LimeFruit Design

 

 Kontakt

kontakt@limefruit.dk

Forsiden | Web Design | Web Shop | DTP | Kursus | Video Redigering | Konkurrence | Profil | Fortrolighed | Betingelser | Kontakt


kontakt@limefruit.dk
CVR nr. 29 26 15 63
© LimeFruit Design 2004 - 2006